Stop dyre vaner: Sådan får du styr på din økonomi som ung i Danmark

Drop de dyre vaner: Få styr på din økonomi og undgå gældsfælden

Det danske velfærdssystem er godt, og mange unge har adgang til SU og diverse støtteordninger. Alligevel oplever en betydelig del af unge danskere mellem 18 og 35 år, at økonomien er en kilde til bekymring og stress. Faktisk viser en analyse fra Finans Danmark fra marts 2024, at lidt over hver femte dansker i denne aldersgruppe har en presset økonomi. Det er et tal, der giver stof til eftertanke.

Hvorfor ender mange unge i økonomisk uføre? Ofte handler det om en kombination af faktorer, herunder manglende overblik over indtægter og udgifter samt brugen af dyre forbrugslån. Disse vaner kan virke harmløse hver for sig, men tilsammen kan de føre til alvorlige gældsproblemer.

Den glemte kunst: Budgettering

En af de mest fundamentale – og desværre ofte oversete – byggesten for en sund økonomi er budgettering. Et budget er simpelthen en plan for dine penge. Det handler om at vide, hvor mange penge der kommer ind (indtægter) og hvor mange penge der går ud (udgifter) inden for en given periode, typisk en måned.

Uden et budget er det svært at have kontrol. Penge forsvinder måske på småting, og det kan være svært at forstå, hvorfor der ikke er penge nok sidst på måneden, selvom indtægten måske virker fin. Et budget giver dig et klart overblik og hjælper dig med at identificere, hvor du kan spare, og hvor dine penge reelt bliver brugt.

Mange tror, at budgettering er besværligt, men det behøver det ikke at være. Der findes masser af simple metoder og skabeloner online, som kan hjælpe dig i gang. Det vigtigste er at komme i gang og være ærlig over for dig selv omkring dine forbrugsvaner. Forbrugerrådet Tænk har for eksempel en god guide til, hvordan du lægger et budget.

Forbrugslån: En hurtig løsning med en høj pris

En anden stor synder i unges økonomi er brugen af dyre forbrugslån, ofte kendt som kviklån. Disse lån er nemme at optage, men de har typisk meget høje renter og gebyrer. Før i tiden var ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) på disse lån tårnhøj, hvilket hurtigt kunne sende låntageren ud i en gældsspiral.

Heldigvis greb Folketinget ind i 2020. En lov, der trådte i kraft den 1. juli 2020, satte en stopper for de værste lån ved at indføre et loft over ÅOP på 35 procent for forbrugslån. Derudover blev der indført et omkostningsloft, der betyder, at den samlede tilbagebetaling (renter, gebyrer og afdrag) maksimalt kan udgøre dobbelt op af det oprindelige lånebeløb. Disse regler har utvivlsomt beskyttet mange mod ekstremt dyre lån.

På trods af lovindgrebene og en periode under pandemien, hvor færre unge optog dyre lån, eksisterer gæld til forbrugslånsselskaber og kreditkortselskaber stadig. Problemet med forbrugslån er, at de frister til impulskøb og forbrug, man reelt ikke har råd til. Renten er stadig markant højere end på eksempelvis banklån, og selv mindre beløb kan vokse sig store over tid på grund af renters rente.

Når vaner bliver til gæld

Uden et budget er det let at miste overblikket. Hvis man så samtidig bruger forbrugslån til at dække huller i økonomien eller finansiere ting, man ønsker sig her og nu, skabes en farlig cocktail. Man låner penge, man ikke har, til at betale for noget, man ikke har sparet op til. Dette fører hurtigt til, at en større og større del af indkomsten går til at betale af på gæld, ofte med høje renter.

Denne økonomiske stress kan have alvorlige konsekvenser. Ud over de åbenlyse problemer med at betale regninger kan økonomiske vanskeligheder påvirke unges trivsel, studie og sociale liv. Forbrugerrådet Tænk har påpeget, at mange unge, der kæmper med eller dropper ud af deres uddannelse, netop også har økonomiske problemer.

Tag kontrol over din økonomi – det er muligt!

Den gode nyhed er, at det er muligt at bryde de dårlige vaner og få styr på sin økonomi. Det kræver handling og disciplin, men de langsigtede fordele er enorme.

Sådan kommer du i gang:

• Lav et budget: Start med at få overblik over dine indtægter og udgifter. Brug en skabelon eller en app, hvis det hjælper. Vær realistisk!
• Identificer dine ‘pengetyve’: Hvor bruger du flest unødvendige penge? Er det take-away, cafébesøg, streamingtjenester? Små ændringer her kan frigøre overraskende mange penge.
• Opret en opsparing: Selvom det kun er et lille beløb hver måned, så start en opsparing til uforudsete udgifter eller fremtidige mål. Det giver økonomisk tryghed.
• Undgå dyre lån: Lad være med at optage forbrugslån til almindeligt forbrug. Hvis du har brug for at låne penge, så undersøg alternativer som banklån, der typisk har lavere renter. Overvej altid, om det er noget, du reelt har brug for, eller om du kan spare op i stedet.
• Betal din gæld af: Hvis du allerede har gæld, så læg en plan for at betale den af. Prioriter den dyreste gæld (den med højest rente) først.

Søg hjælp hvis gælden vokser dig over hovedet

Hvis din gæld allerede føles uoverskuelig, er det vigtigt at søge hjælp. Du er ikke alene, og der findes steder, hvor du kan få gratis og uvildig rådgivning.

Forbrugerrådet Tænk tilbyder gratis økonomi- og gældsrådgivning til borgere med lav indkomst og gæld. De kan hjælpe dig med at få overblik og lægge en plan for at komme ud af gælden.

Du kan også finde information og muligheder for hjælp på Borger.dk. Gældsstyrelsen tilbyder også rådgivning, hvis du har gæld til det offentlige.

En sund økonomi giver frihed

At tage kontrol over din økonomi handler ikke kun om tal på et papir. Det handler om frihed, tryghed og færre bekymringer i hverdagen. Ved at droppe de dyre vaner, budgettere og undgå unødvendig gæld investerer du i din egen fremtidige trivsel. Det er de bedste penge, du kan bruge.