Selvkørende biler i Danmark: Status, lovgivning og fremtid
juni 19, 2025
Velkommen til NemGuide.dk! I dag dykker vi ned i et spændende emne, der former fremtidens transport: selvkørende biler, også kendt som autonome køretøjer. Forestil dig en bil, der selv kan navigere, parkere og reagere på omgivelserne helt uden din assistance bag rattet. Det lyder måske som science fiction, men teknologien udvikler sig hastigt, og de første skridt mod denne virkelighed tages allerede nu, også her i Danmark.
Hvad er en selvkørende bil, og hvilke niveauer findes der?
Grundlæggende er en selvkørende bil et køretøj, der kan operere helt eller delvist uden menneskelig indgriben. For at gøre det lettere at forstå de forskellige grader af automatisering, bruges ofte SAE-standardens seks niveauer af autonomi (Level 0 til Level 5). Disse niveauer spænder fra ingen automatisering (Level 0), hvor føreren står for alt, til fuld automatisering (Level 5), hvor bilen kan håndtere alle kørselsopgaver under alle tænkelige forhold, og der slet ikke kræves en menneskelig fører.
De fleste biler på vejene i dag har systemer, der maksimalt falder ind under Level 1 eller Level 2, såsom adaptiv fartpilot eller vognbaneassistent. Level 3, 4 og 5 repræsenterer højere grader af automatisering, hvor bilen i stigende grad overtager ansvaret for kørslen under specifikke eller alle forhold.
For at selvkørende biler kan blive en realitet på danske veje, er en klar og tilstrækkelig lovgivningsmæssig ramme helt central. Der er sket vigtige ændringer i Færdselsloven (retsinformation.dk), der har banet vejen for test og udvikling under kontrollerede forhold.
Allerede i 2017 blev der gennemført en lovændring (Lov nr. 696 af 8. juni 2017), som gjorde det muligt at ansøge om tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer, herunder førerløse minibusser, på små, afgrænsede strækninger. Dette var et vigtigt første skridt mod at tillade test af ny mobilitetsteknologi i Danmark.
Siden 1. januar 2021 har yderligere ændringer i Færdselsloven (via Lov nr. 2074 af 21. december 2020) gjort det muligt at teste selvkørende enheder mere bredt på offentlige områder i Danmark. En “selvkørende enhed” defineres her som et førerløst, emissionsfrit køretøj, der kører med lav hastighed på hjul, bælter el.lign., og hvor en fysisk person kan overtage kontrollen. Disse tests kræver fortsat en godkendt tilladelse fra myndighederne for at sikre sikkerheden.
En meget aktuel udvikling er, at fra august 2024 er “håndfri kørsel” blevet tilladt på motorveje i Danmark og andre EU-lande. Dette svarer til et avanceret Level 2+ system (nogle kalder det også Level 2.5 eller 2.9), hvor bilen under visse betingelser og på godkendte vejstrækninger kan overtage styring, acceleration og bremsning. Det er vigtigt at understrege, at føreren stadig skal holde sin opmærksomhed på vejen og være klar til øjeblikkeligt at overtage styringen. Ford’s BlueCruise system er et eksempel på denne teknologi, der har opnået godkendelse.
Disse skridt i lovgivningen er afgørende for, at Danmark kan deltage i udviklingen og testningen af autonom kørsel, hvilket er nødvendigt for, at selvkørende biler på sigt kan blive en integreret del af vores transportsystem.
Vejen til godkendte forsøg
For at kunne gennemføre forsøg med selvkørende motorkøretøjer eller selvkørende enheder på offentlige områder i Danmark, skal man ansøge om tilladelse hos de relevante myndigheder, primært Færdselsstyrelsen. Denne proces er designet til at sikre, at forsøgene sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Ansøgningsprocessen er omfattende og kræver en detaljeret dokumentation af teknologien, sikkerhedsprocedurerne og forsøgets rammer. Der skal blandt andet redegøres for, hvordan køretøjet navigerer, hvordan det reagerer på uforudsete situationer, og hvordan en menneskelig operatør kan overtage styringen, hvis det bliver nødvendigt. En godkendt assessor spiller en vigtig rolle i vurderingen af ansøgningen.
Myndighederne, som Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen, tilbyder vejledning og information om, hvordan man ansøger, og hvilke krav der skal opfyldes.
Selvkørende teknologi rummer et enormt potentiale for at forbedre vores transportsystem. Blandt de forventede fordele er:
Øget trafiksikkerhed: Langt de fleste trafikulykker skyldes menneskelige fejl. Autonome systemer, der ikke bliver trætte eller distraherede, har potentiale til markant at reducere antallet af ulykker.
Forbedret trafikafvikling: Selvkørende biler, der kommunikerer med hinanden og infrastrukturen, kan køre tættere og mere jævnt, hvilket kan reducere trængsel.
Nye mobilitetsmuligheder: Selvkørende køretøjer kan give øget frihed og mobilitet for ældre, personer med handicap eller andre, der ikke selv kan køre bil.
Mere effektiv transport: Muligheden for at bruge transporttiden på arbejde, afslapning eller underholdning kan ændre vores opfattelse af rejsetid.
Men der er også betydelige udfordringer, der skal adresseres:
Teknologiske begrænsninger: Systemerne skal kunne håndtere alle tænkelige vejrforhold, uforudsete hændelser og komplekse trafikscenarier sikkert.
Lovgivning og ansvar: Hvem har ansvaret, hvis en selvkørende bil er involveret i en ulykke? Lovgivningen skal fortsat tilpasses for at give klare svar på disse spørgsmål.
Cybersikkerhed: Selvkørende biler er forbundne enheder, der potentielt kan hackes. Sikkerhed mod cyberangreb er afgørende.
Offentlig accept: En stor del af befolkningen er stadig utryg ved tanken om at overlade kontrollen til en maskine. Tillid til teknologien er afgørende for dens udbredelse.
Etiske dilemmaer: I kritiske situationer kan selvkørende systemer stå over for svære valg. Hvordan skal bilen programmeres til at handle i sådanne situationer?
Selvkørende biler er ikke længere kun en fjern drøm. De er en teknologi, der gradvist integreres i vores hverdag, understøttet af en lovgivning, der løbende tilpasses for at muliggøre sikker udvikling og test. Selvom der stadig er et stykke vej til Level 5 på alle veje, er de nuværende og kommende systemer med delvis autonomi allerede nu med til at forme fremtidens transport. Det er en spændende udvikling at følge, der potentielt kan revolutionere vores måde at tænke transport på, med løfter om både øget sikkerhed og nye frihedsgrader.
