Hej med dig!
Står du overfor at skulle købe bolig, eller vil du bare have bedre styr på din daglige økonomi? Så er det vigtigt at kende dit rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbet er et nøgletal i din personlige økonomi – især når banken skal vurdere, hvor meget du kan låne til en ny bolig. Men hvad dækker det præcist over, og hvordan beregner du det?
Hvad er rådighedsbeløb?
Simpelt forklaret er dit rådighedsbeløb det beløb, din husstand har tilbage hver måned, når alle faste udgifter er betalt. Dette beløb skal så dække alle de variable udgifter, som du har i løbet af måneden.
Hvorfor er rådighedsbeløbet vigtigt for banken?
Når du ansøger om et boliglån, kigger banken på dit rådighedsbeløb for at vurdere, om din økonomi er sund nok til at klare de ekstra udgifter, der følger med et boligkøb, samtidig med at du stadig har råd til et almindeligt liv. Det er bankens måde at sikre sig på, at du kan betale dine regninger – også hvis der skulle opstå uforudsete udgifter.
Hvad skal rådighedsbeløbet dække?
Dit rådighedsbeløb er pengene til “alt det løse”. Det skal typisk dække variable udgifter som:
- Mad og dagligvarer
- Tøj og sko
- Transport (benzin, offentlig transport, vedligeholdelse af cykel/bil udover faste udgifter)
- Fritidsaktiviteter og fornøjelser
- Lommepenge
- Opsparing til uforudsete udgifter (en god idé!)
- Personlig pleje (frisør, tandlæge udover sygesikring)
Det er altså de penge, du frit kan bruge, når de faste regninger er betalt.
Hvor stort skal rådighedsbeløbet være? (Anbefalinger 2024/2025)
Der findes ikke én fast lovbestemt grænse for, hvor stort dit rådighedsbeløb skal være. Bankerne bruger interne retningslinjer, der ofte læner sig op ad anbefalinger fra Finanstilsynet og Gældsstyrelsens satser. Disse tal justeres typisk hvert år.
Vær opmærksom på, at bankerne ofte bruger højere satser end Gældsstyrelsens minimumssatser, især når de vurderer din mulighed for at optage et stort boliglån.
Her er eksempler på vejledende minimumsanbefalinger, baseret på tal for både 2024 og de opdaterede satser for 2025:
- Enlig: Omkring 7.010 kr. (Finanstilsynet 2024) eller 7.240 – 7.520 kr. (Gældsstyrelsen/Simpel Kredit 2025) pr. måned.
- Samlevende/Par: Omkring 11.890 kr. (Finanstilsynet 2024) eller 12.280 – 12.750 kr. (Gældsstyrelsen/Simpel Kredit 2025) pr. måned.
Har I børn i husstanden, lægges der et ekstra beløb til for hvert barn. Beløbet afhænger af barnets alder. Eksempler på vejledende tillæg pr. barn (kan variere):
- Børn 0-2 år: Ca. 1.910 – 3.820 kr. pr. barn pr. måned.
- Børn 3-7 år: Ca. 2.460 – 4.920 kr. pr. barn pr. måned.
- Børn 8-18 år: Ca. 3.530 – 7.060 kr. pr. barn pr. måned.
Bemærk: Tallene er vejledende minimumsanbefalinger og kan variere mellem banker og afhængigt af din specifikke situation. Banken vil altid lave en individuel vurdering.
Du kan finde de officielle satser fra Gældsstyrelsen på Borger.dk.
Sådan beregner du dit rådighedsbeløb trin for trin
At finde dit præcise rådighedsbeløb kræver, at du laver et simpelt regnestykke. Følg disse trin:
- Find din samlede indkomst efter skat: Læg alle husstandens indtægter sammen efter skat (løn, SU, pension, børne- og ungeydelse osv.).
- Lav en liste over alle faste udgifter: Gå dine bankkonti igennem og list alle udgifter, der er faste hver måned eller kvartal/år (fordel dem ud pr. måned). Dette inkluderer:
- Husleje eller ydelser på boliglån og realkreditlån
- Ejendomsskat og grundskyld
- Forsikringer (indbo, hus, bil, ulykke osv.)
- Billån, studielån eller andre gældsafbetalinger
- Licens, streamingtjenester, internet, mobil
- Kontingenter (fagforening, A-kasse, sportsklub)
- Transportomkostninger (hvis de er faste, f.eks. pendlerkort)
- Eventuelle opsparingsaftaler (hvis de er faste træk)
- Træk faste udgifter fra indtægt: Dit rådighedsbeløb er simpelthen din samlede indkomst efter skat minus dine samlede faste udgifter.
Regnestykket ser altså sådan ud:
Indkomst efter skat – Faste udgifter = Rådighedsbeløb
Det kan virke uoverskueligt at samle alle udgifter, men det giver et utroligt værdifuldt overblik over din økonomi. En god og detaljeret guide til, hvordan du udregner dit rådighedsbeløb, kan findes hos Tænk.
Vurder dit rådighedsbeløb – er det nok?
Når du har beregnet dit rådighedsbeløb, kan du sammenligne det med de vejledende minimumssatser. Men endnu vigtigere er det at vurdere, om beløbet er tilstrækkeligt til jeres faktiske forbrug og opsparingsmål.
Bor du i en storby med høje transportomkostninger? Har I dyre fritidsinteresser? Har I madallergier, der gør indkøb dyrere? Alle disse faktorer spiller ind på, hvor stort et rådighedsbeløb I reelt har brug for.
De vejledende satser er et minimum. Mange vil have brug for et højere rådighedsbeløb for at have en komfortabel økonomi og mulighed for f.eks. ferier eller uforudsete regninger uden at skulle optage dyre lån.
Hvordan kan du forbedre dit rådighedsbeløb?
Hvis dit rådighedsbeløb er lavere, end du ønsker – enten i forhold til bankens krav, eller fordi det ikke rækker til jeres behov – er der to primære veje til at forbedre det:
- Øg dine indtægter: Kan du forhandle løn? Tage ekstra timer? Starte en lille bibeskæftigelse?
- Sænk dine faste eller variable udgifter:
- Gennemgå dine faste udgifter: Kan du skifte forsikringsselskab? Forhandle bedre vilkår på lån? Skifte mobil- eller internetabonnement?
- Gennemgå dine variable udgifter: Lav et budget for mad, tøj, fornøjelser. Find områder, hvor du kan spare uden at føle, at du mister livskvalitet.
Selv små justeringer kan gøre en stor forskel over tid.
Opsummering
At have styr på dit rådighedsbeløb er afgørende for en sund personlig økonomi, især når du drømmer om at købe bolig. Det giver dig overblik og kontrol.
Brug tid på at beregne dit eget rådighedsbeløb, sammenlign det med de vejledende satser, og vigtigst af alt – vurder om det passer til jeres liv og forbrug. Med et godt overblik er du bedre rustet til at træffe kloge økonomiske beslutninger.
Held og lykke med din økonomi!
