Gaveafgift og Boafgift 2025: Din Nemme Guide til Skat på Gaver og Arv
juni 15, 2025
Forstå reglerne for gaver og arv i 2025
Drømmer du om at give en større gave til dine nærmeste, eller står du måske overfor at skulle modtage arv? Så er det vigtigt at have styr på reglerne for gaveafgift og boafgift i Danmark. Selvom det kan lyde kompliceret, er grundprincipperne faktisk ret simple, og med en smule indsigt kan du undgå ubehagelige overraskelser fra Skattestyrelsen.
I denne guide dykker vi ned i satserne og reglerne for 2025, så du nemt kan navigere i, hvad du afgiftsfrit kan give og modtage, og hvornår du skal være opmærksom på at betale afgift.
Gaveafgift: Når du giver gaver i levende live
Gaveafgift er relevant, når du giver en gave af en vis størrelse til en person, mens du stadig er i live. Reglerne og de afgiftsfrie beløb afhænger af relationen mellem dig (gavegiveren) og modtageren af gaven.
Hvem kan modtage afgiftsfrie gaver, og hvor meget?
I 2025 gælder der forskellige beløbsgrænser for, hvor store gaver du kan give afgiftsfrit:
Nær familie: Til dine børn, børnebørn, oldebørn, forældre og bedsteforældre kan du give op til 76.900 kr. pr. kalenderår afgiftsfrit. Denne beløbsgrænse gælder pr. gavegiver. Det betyder, at hvis et barns forældre giver gaver, kan barnet i alt modtage op til 153.800 kr. afgiftsfrit i 2025.
Svigerbørn: Til dine svigerbørn (dit barns ægtefælle) gælder en lavere beløbsgrænse. I 2025 kan du give op til 26.900 kr. pr. kalenderår afgiftsfrit til et svigerbarn. Bemærk, at denne afgiftsfrihed kun gælder, hvis dit eget barn (svigerbarnets ægtefælle) er i live.
Disse satser for 2025 er bekræftet af Skattestyrelsen og andre pålidelige kilder. Du kan altid finde de gældende satser direkte på Skat.dk.
Hvad sker der, hvis gaven er større end det afgiftsfrie beløb?
Hvis du giver en gave, der overstiger den gældende afgiftsfrie beløbsgrænse for modtageren inden for et kalenderår, skal der betales gaveafgift af det beløb, der overstiger grænsen.
For gaver til nær familie og svigerbørn er gaveafgiften på 15 % af den del af gaven, der ligger ud over den afgiftsfrie grænse. Det er typisk gavemodtageren, der har ansvaret for at betale gaveafgiften.
Gaver til andre personer, som ikke falder ind under kategorierne ‘nær familie’ eller ‘svigerbørn’, er som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne for gaveafgift, men kan i stedet være skattepligtige som almindelig indkomst for modtageren. Reglerne kan være lidt komplekse, så ved gaver til andre relationer end de nævnte, kan det være en god idé at undersøge reglerne nærmere på Skatteministeriets hjemmeside eller søge professionel rådgivning.
Hvordan anmelder man en gave?
Hvis du giver eller modtager en gave, der overstiger det afgiftsfrie beløb, skal gaven anmeldes til Skattestyrelsen. Dette gøres ved at udfylde en gaveanmeldelse og sende den ind til Skattestyrelsen. Fristen for at anmelde gaven og betale gaveafgiften er senest den 1. maj året efter, at gaven er modtaget.
Du kan finde information og blankettter til gaveanmeldelse på Skat.dk. Det er vigtigt at overholde fristen for anmeldelse og betaling for at undgå renter.
Boafgift, tidligere kendt som arveafgift, er den afgift, der skal betales til staten af den arv, man modtager efter en person er gået bort. Afgiften beregnes af boets samlede værdi efter fradrag af gæld og omkostninger.
Hvem betaler boafgift, og hvad er bundfradraget i 2025?
Boafgiften betales af selve dødsboet, før arven fordeles til arvingerne. Størrelsen på boafgiften afhænger af den samlede arv og arvingernes relation til afdøde.
Før boafgiften beregnes, fratrækkes et såkaldt bundfradrag. I 2025 er bundfradraget for boafgift fastsat til 346.000 kr. pr. bo. Dette betyder, at den første del af arven op til dette beløb er afgiftsfri for de arvinger, der er omfattet af 15%-satsen (læs mere nedenfor).
Du kan finde mere information om boafgift og bundfradrag på Borger.dk.
Hvad er satserne for boafgift i 2025?
Satserne for boafgift afhænger af, hvem der arver:
Ægtefæller: Efterlevende ægtefæller skal ikke betale boafgift af den arv, de modtager.
Nær familie (udover ægtefælle): Børn, børnebørn, oldebørn, forældre og personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år før dødsfaldet, skal betale 15 % i boafgift af den del af arven, der overstiger bundfradraget på 346.000 kr.
Andre arvinger: Andre arvinger, herunder bedsteforældre, søskende, niecer, nevøer og venner, skal betale en højere boafgift. Udover den indledende 15 % boafgift af den del, der overstiger bundfradraget (som boet betaler), skal disse arvinger betale en tillægsboafgift på 25 % af deres arv, efter at den første boafgift er trukket fra. Den samlede afgift kan dermed være op til 36,25 %.
Boafgiften beregnes af skifteretten og opkræves typisk af Skattestyrelsen på baggrund af boopgørelsen. Processen efter et dødsfald kan virke uoverskuelig, men der findes gode ressourcer, der kan hjælpe dig igennem. Du kan blandt andet finde en guide til processen på Borger.dk’s guide til når livet slutter.
De primære forskelle på gaveafgift og boafgift er, hvornår afgiften udløses (i levende live vs. efter dødsfald) og hvem der typisk betaler (modtageren ved gaver vs. boet ved arv).
At have styr på disse regler er en vigtig del af god privatøkonomi og kan hjælpe dig med at planlægge, hvordan du bedst kan overføre værdier til dine kære, eller hvordan du skal forholde dig, hvis du modtager en større gave eller arv.
Husk, at reglerne kan ændre sig, og at komplekse situationer kan kræve professionel rådgivning. Men med kendskab til de grundlæggende satser og principper for 2025 er du godt på vej til at træffe informerede beslutninger om gaver og arv.
