Din vej til en karriere i finans: Finansøkonom eller Kandidat?

Drømmer du om en karriere i finanssektoren?

Finansverdenen byder på mange spændende karrieremuligheder, lige fra rådgivning af private kunder til analyse af store markeder. Men hvilken uddannelsesvej skal du vælge for at lande drømmejobbet? I Danmark er to populære veje en erhvervsakademiuddannelse som finansøkonom eller en længere universitetsuddannelse på kandidatniveau. Begge giver adgang til finansielle stillinger, men der er forskelle i både indhold, varighed og karrieremuligheder.

Finansøkonom: Tæt på praksis og hurtigt ud i job

Uddannelsen til finansøkonom er en erhvervsakademiuddannelse, der typisk varer 2 år og klæder dig hurtigt på til at arbejde med finansielle opgaver. Uddannelsen fokuserer bredt på emner som privatøkonomi, finansiering, investering, forsikring og ejendomshandel. En central del af finansøkonomuddannelsen er et praktisk praktikforløb, hvor du får mulighed for at afprøve dine færdigheder i praksis og skabe værdifulde kontakter i branchen.

Som nyuddannet finansøkonom finder mange job i banker, sparekasser, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber eller ejendomsmæglere. Stillingerne er ofte inden for kundebetjening, rådgivning eller sagsbehandling.

Baseret på tal fra Uddannelseszoom for januar 2023 lå den gennemsnitlige startløn for en nyuddannet finansøkonom på omkring 30.100 DKK før skat. Nyere data fra Finansforbundet viser gennemsnitslønninger, der kan være højere, afhængig af anciennitet og specifik stilling, hvilket indikerer gode lønudviklingsmuligheder. Det er også værd at bemærke, at mindstelønnen i finanssektorens overenskomst er 27.650 DKK (pr. 1. juli 2024, ekskl. pension), hvilket giver en solid grundløn at bygge videre på.

Du kan læse mere om finansøkonomuddannelsen på UddannelsesGuiden (ug.dk).

Kandidatuddannelsen: Dybere specialisering og bredere muligheder

Vælger du universitetsvejen, starter du typisk med en relevant bacheloruddannelse (3 år) efterfulgt af en kandidatuddannelse (2 år). En kandidatgrad giver mulighed for dybere faglig specialisering inden for et specifikt område af økonomi eller finans, f.eks. nationaløkonomi (cand.polit.), virksomhedsøkonomi (cand.merc.) eller forsikringsmatematik (cand.act.).

Kandidater fra universiteter som Københavns Universitet oplever en bred variation i startløn afhængig af fagfelt, med eksempler på startlønninger der spænder fra ca. 25.850 DKK til 52.900 DKK ifølge Uniavisen. Uddannelser som Cand.merc.aud. (revision) og Cand.act. (forsikringsmatematik) er kendt for relativt høje startlønninger.

Med en kandidatgrad er karrieremulighederne ofte bredere og kan føre til mere specialiserede stillinger inden for eksempelvis finansiel analyse, porteføljeforvaltning, revision, risikostyring, eller økonomistyring i både private virksomheder, finansielle institutioner eller offentlige myndigheder. Lønudviklingen for kandidater er typisk også markant over tid, og statistikker viser en betydelig forskel i lønniveauet efter 10 år på arbejdsmarkedet.

Læs mere om de mange kandidatuddannelser på Københavns Universitets hjemmeside (ku.dk) eller se lønstatistik for forskellige kandidatuddannelser på Uniavisen eller Djøfbladet.

Løn og karriere: Et spørgsmål om vej og erfaring

Generelt kan man sige, at en kandidatuddannelse ofte giver en højere startløn og større potentiale for lønstigning over tid, især i specialiserede roller. Finansøkonomuddannelsen giver til gengæld en hurtigere vej ind på arbejdsmarkedet med en solid startløn og gode muligheder for at bygge videre på din erfaring.

Det er vigtigt at huske, at løn kun er én faktor. Valget af uddannelse bør også afhænge af dine interesser, dine styrker, og hvilken type arbejdsopgaver du drømmer om. Begge veje kan føre til yderst tilfredsstillende og indtjeningsrige karrierer i finanssektoren.

Faktisk viser analyser, at der er en betydelig socio-økonomisk gevinst ved at tage en videregående uddannelse. En uddannet person bidrager markant mere til samfundsøkonomien over et helt arbejdsliv sammenlignet med en person uden faglærte kvalifikationer.

Efteruddannelse og livslang læring

Uanset om du vælger finansøkonom- eller kandidatvejen, stopper din udvikling ikke efter endt uddannelse. Finanssektoren er i konstant forandring, og efteruddannelse er nøglen til at holde dine kompetencer skarpe og sikre din fremtidige karriere.

Gode nyheder er, at din arbejdsgiver ofte kan dække udgifter til relevant efteruddannelse og kurser. Når arbejdsgiveren betaler for erhvervsrelateret grund-, efter- eller videreuddannelse, er det som udgangspunkt skattefrit for dig som medarbejder. Du kan læse mere om reglerne for arbejdsgiverbetalt uddannelse på SKATs hjemmeside (info.skat.dk).

Derudover findes der forskellige muligheder for offentlig støtte eller støtte via overenskomster til efteruddannelse. Du kan eksempelvis søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), hvis du opfylder betingelserne, typisk til uddannelse på folkeskole-, gymnasialt eller visse videregående niveauer tilrettelagt på heltid. Læs mere om SVU på borger.dk eller svu.dk.

Mange overenskomster, herunder inden for HK’s område, indeholder også adgang til kompetencefonde, der kan give tilskud til din efter- eller videreuddannelse. Disse fonde er med til at sikre, at du som medarbejder kan udvikle dine kompetencer i takt med arbejdslivets krav. Din fagforening kan hjælpe dig med at afklare dine muligheder via kompetencefonde.

Ønsker du en mere dybdegående guide til valg af økonomiuddannelse, kan du finde nyttig information på forskellige karriereportaler eller studievalgswebsites.

Find din rette vej i finans

Valget mellem en finansøkonomuddannelse og en kandidatuddannelse afhænger af dine personlige præferencer og karrieremål. Finansøkonomen giver en praksisnær og hurtig start, mens kandidatgraden åbner døre til specialisering og potentielt højere løn på sigt. Uanset valg er efteruddannelse afgørende for en lang og succesfuld karriere i den dynamiske finansverden. Grib mulighederne for at lære og udvikle dig – det betaler sig!