Arv, Testamente og Plejebolig: Hvad sker der med formuen?

\

Når livet slutter: Forstå arveret og dødsbo

Det er de færreste af os, der tænker på, hvad der skal ske med vores ejendele, når vi ikke er her mere. Men når et menneske dør, efterlades et såkaldt dødsbo. Dødsboet består af alt, hvad den afdøde ejede – værdier, ejendele og desværre måske også gæld.

I Danmark er det skifteretten, der står for at behandle dødsboet. Skifteretten sikrer, at dødsboet bliver opgjort korrekt, og at arven bliver fordelt efter reglerne. Du kan læse mere om, hvad et dødsbo er, og hvordan det behandles på domstol.dk.

Arveloven eller Testamente: Hvem arver?

Uden et testamente er det Arveloven, der bestemmer, hvem der arver efter dig. Arveloven fordeler arven efter faste principper, primært baseret på familieforhold – dine børn, børnebørn, og hvis der ikke er nogen af dem, dine forældre, søskende osv.

For mange stemmer Arvelovens fordeling fint overens med deres ønsker. Men hvis du ønsker at fordele din arv anderledes, end Arveloven tilsiger, er det nødvendigt at oprette et testamente. Et testamente er et juridisk dokument, hvor du kan specificere, hvem der skal arve hvad.

Oprettelse af et testamente giver dig mulighed for at tage hånd om din fremtidige arv og sikre, at dine ønsker bliver respekteret. Det kan være særligt relevant for ugifte samlevende, sammenbragte familier eller hvis du ønsker at betænke andre end din nærmeste familie eller en god sag. Du kan finde omfattende guides til, hvordan du opretter et testamente, for eksempel hos Legal Desk eller Dokument24.

Tvangsarv: Den del du ikke selv bestemmer over

Selvom du laver et testamente, kan du ikke frit bestemme over hele din formue. Arveloven indeholder nemlig regler om tvangsarv. Tvangsarven er en del af arven, som ifølge loven altid skal tilfalde dine tvangsarvinger, uanset hvad der står i dit testamente.

Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine livsarvinger. Livsarvinger er dine børn, og hvis et barn er gået bort, træder deres børn (dine børnebørn) i stedet. Tvangsarven udgør 25% af din samlede formue. Disse 25% skal deles ligeligt mellem din ægtefælle og dine livsarvinger tilsammen.

Hvis du kun efterlader dig en ægtefælle (og ingen livsarvinger), arver ægtefællen 25% som tvangsarv. Hvis du kun efterlader dig livsarvinger (men ingen ægtefælle), arver livsarvingerne 25% tilsammen. Hvis du efterlader dig både ægtefælle og livsarvinger, arver ægtefællen halvdelen af tvangsarven (altså 12,5%), og livsarvingerne arver den anden halvdel (også 12,5%), som de deler indbyrdes.

De resterende 75% af din formue kaldes friarv, og den kan du frit disponere over i dit testamente. Det betyder, at du med et testamente kan bestemme, hvem der skal arve størstedelen af din formue, så længe tvangsarven til dine nærmeste respekteres.

Hvad sker der, hvis der ikke er et testamente?

Hvis du dør uden at have oprettet et gyldigt testamente, vil din arv udelukkende blive fordelt efter bestemmelserne i Arveloven. Det betyder, at arven fordeles i en bestemt rækkefølge:

• Først arver din ægtefælle og dine livsarvinger (børn, børnebørn). De deler arven ligeligt.
• Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle eller livsarvinger, arver dine forældre.
• Hvis dine forældre er døde, arver dine søskende, og hvis en søskende er død, arver deres børn (dine niecer/nevøer).
• Hvis der ingen af ovenstående er, arver dine bedsteforældre, og hvis de er døde, arver deres børn (dine mostre/onkler, fastre/onkler). Fætre og kusiner arver ikke efter Arveloven.

Fordi Arveloven følger et fast mønster, kan udfaldet uden et testamente i nogle tilfælde være uønsket eller skabe usikkerhed for dine efterladte.

Ældrepleje og arv: Bliver formuen “spist” af plejehjemsudgifter?

Et spørgsmål, der ofte opstår, er, om udgifter til ældrepleje – for eksempel ophold i plejebolig eller hjælp i eget hjem (hjemmehjælp) – kan ende med at “spise” af den formue, der ellers skulle gå i arv. Dette er en bekymring, som heldigvis i høj grad kan afvises under det danske system.

I Danmark er den personlige pleje og praktiske hjælp, du modtager, hvis du er visiteret til hjemmehjælp, som udgangspunkt gratis. Der kan dog opkræves betaling for specifikke serviceydelser som madservice.

Hvis du flytter i en plejebolig, betaler du for boligen (husleje, varme, el) og for de serviceydelser, du tilkøber (f.eks. madpakke, vask). Du betaler ikke for selve plejen og omsorgen, som er dækket af det offentlige. Omkostningerne i en plejebolig ligner altså i høj grad omkostningerne ved at bo i egen bolig, plus udgifter til valgfrie servicepakker.

Der er ikke et system i Danmark, hvor det offentlige generelt “tager” af din formue for at dække løbende plejeudgifter. Betalingen er knyttet til konkrete ydelser og boligen, ikke til en generel beslaglæggelse af din formue. Du kan læse mere om betaling for plejebolig og hjemmehjælp på blandt andet Ældre Sagen og borger.dk.

Tag hånd om din arv

At forholde sig til emnet arv kan virke tungt, men ved at sætte dig ind i reglerne og eventuelt oprette et testamente, kan du sikre dig, at din formue fordeles efter dine ønsker, og du kan skabe klarhed og tryghed for dine efterladte. Det er en god idé at tale med dine nærmeste om dine overvejelser.

Vigtigt: Reglerne for arveret og testamente er komplekse. Denne guide giver en overordnet introduktion. Ved specifikke spørgsmål eller behov for rådgivning anbefales det altid at kontakte en advokat med speciale i arveret eller en anden juridisk ekspert.

Du kan finde mere information om dødsbo og arvebehandling hos for eksempel Dokument24 eller på domstol.dk.